Ingen paller uden tilbehør
Hvis du er en af dem, der driver virksomhed, hvor I hver dag pakker varer på paller, ved du nok godt at palletering kræver mere end blot en palle. God palletering kræver nemlig diverse tilbehør, der gør transporten mere sikker og funktionel. Hos os kan du f.eks. finde pallerammer samt strækfilm til at holde dit gods fast på dine europaller. På denne måde sikrer du dine varer fra at skride rundt og gå i stykker. Gør dine paller endnu mere sikre ved at fæstne varerne med pallebånd. Ønsker du at beskytte godset på dine paller fra støv, fugt og snavs, er støv- og pallehætter at foretrække. Du kan finde alt dette og mange flere slags tilbehør til engangspaller på vores webshop.
Praktisk palletransport
Driver du virksomhed, hvor I ofte sender store forsendelser med mange papkasser afsted til jeres kunder? Så ved du nok godt, at det kan være både besværligt og upraktisk at pakke jeres varer i flere forskellige papkasser og sørge for, at de kommer uskadt og samlet frem til kunden. Dette gælder især, hvis I sælger og sender stort og tungt gods. Måske sælger I store vaser i glas, der både fylder, er tunge og skrøbelige. Hos os kan du finde flere forskellige paller i forskellige materialer og størrelser. Find eksempelvis helpaller, halvpaller, paller i plastik og i træ på vores webshop. Så er du godt på vej til at effektivisere og sikre pakningen og transporten af dine varers rejse mod kunden. Vi er glade for at kunne hjælpe dig til en nemmere og mere sikker transport af dine store ordrer – Lige meget om de skal krydse landegrænser eller bare transporteres internt i landet.
Engangspaller? Mere a la genbrugspaller
Mange tænker nok mest på de klassiske engangspaller som en ting, der bliver brugt til fragt og transport for derefter at blive kasseret. Det ligger vel også i ordet engangspalle og giver nok ret god mening. Men i virkeligheden behøver de kendte europaller slet ikke være en engangsting, der er nemlig mange forskellige, kreative måder at bruge dem igen og igen på. En måde at genbruge europaller kan være ved at ombygge dem til flotte møbler med et rustikt og industrielt udtryk. Det kunne både være møbler til dit hjem eller til din have. Lad mig uddybe: For at bygge disse møbler kræver det egentlig kun, at du finder en mængde paller, som blot skulle have været kasseret. Herfra er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvilke møbler du kan lave til dit hjem.
Byg f.eks. en seng til børneværelset, et bord til spisestuen, en reol til stuen eller en bænk til spisebordet. Med hjemmelavede møbler af paller har du let og billigt givet dit hjem et naturligt, industrielt og rustikt look. En palle kan selvfølgelig også bruges til at lave flotte og praktiske havemøbler. Lav f.eks. en flot plantekasse til dine hjemmedyrkede frugter, grøntsager eller krydderurter. Hvis ikke det der med at genbruge engangspaller var noget, du havde overvejet før, håber jeg, at der nu er sat gang i din kreativitet. Hvis ikke du kan finde europaller brugt, kan du hos os finde alle dem du har brug for til dine kreative projekter.