

Daarbak Group er for første gang blevet vurderet af EcoVadis – og vi starter helt i toppen med en Guld-rating. Det placerer os blandt de 5 % bedst vurderede virksomheder globalt ud af mere end 150.000. EcoVadis er en international og uafhængig vurderingsplatform, der bedømmer virksomheders arbejde med bæredygtighed og ESG. Vurderingen er baseret på dokumentation inden for fire hovedområder:
- Miljø
- Arbejdsforhold og menneskerettigheder
- Etik
- Bæredygtige indkøb
Resultatet giver vores kunder og samarbejdspartnere en gennemsigtig og troværdig vurdering af, hvordan vi arbejder med ansvarlighed i praksis – og vi er stolte af at få den anerkendelse.
En indsats på tværs af hele organisationen
"Flere og flere kunder stiller krav om dokumenteret ansvarlighed. Med Guld fra EcoVadis har vi nu en uafhængig vurdering og anerkendelse, som styrker vores position i dialogen med kunder og partnere," siger Mads Moseholm, ESG Manager i Daarbak Group.
Arbejdet med EcoVadis har involveret store dele af organisationen og har været en mulighed for at samle og strukturere de mange indsatser, der allerede var i gang. Det har givet os bedre overblik og tydeligere pejlemærker for, hvor vi kan og vil løfte os yderligere.
En vurdering, der styrker tilliden
"For os er det vigtigt, at ansvarlighed ikke bare er noget, vi taler om. Det er noget, vi gør – og det skal kunne dokumenteres. Guldvurderingen fra EcoVadis bekræfter over for vores kunder, at vi gør tingene ordentligt," siger Jan Bertelsen, salgsdirektør i Daarbak Group.
EcoVadis-vurderingen gør det nemmere for både offentlige og private kunder at vælge Daarbak Group som leverandør. Den giver en ekstra tryghed for, at de samarbejder med en partner, der arbejder struktureret og ansvarligt.
Et naturligt skridt i vores ESG-strategi
Guldvurderingen er en milepæl – men også en påmindelse om, at arbejdet med ESG aldrig står stille. EcoVadis bliver et værktøj, vi tager med videre i arbejdet med at skabe transparens, styrke samarbejdet og bidrage til mere ansvarlige valg gennem hele vores værdikæde.