5 tips til strømbesparelse på kontoret
Spar strøm på kontoret
Sådan sparer du strøm på kontoret. Husker du at slukke for kaffemaskinen? Slukker du altid for lyset, når du forlader et rum? Og kører fjernsynet nogle gange, efter at du er faldet i søvn?
Når flere og flere danskere sætter elforbruget på slankekur, er det både for miljøet og økonomiens skyld. Der er nemlig penge at hente ved at bruge strøm mere bevidst – og det gælder også på kontoret.
Der er ikke så meget, du og dine medarbejdere eller kollegaer kan gøre for at ændre på elprisen. Men til gengæld er der meget, I kan gøre for at reducere kontorets elforbrug.
Her har vi samlet 5 tips til strømbesparelse på kontoret. Så du får mindre regninger – og mere grøn samvittighed.
1. Indstil apparater til at være strømbesparende
Start med at indstille alle kontorets apparater til at være i strømbesparende tilstand. Det kan for eksempel være computere, computerskærme eller fjernsyn.
Alt, der har en miljøvenlig eller energibesparende indstilling, skal skiftes over.
2. Sluk apparaterne natten over
Har du printere og kopimaskiner tændt over natten? Kaffemaskiner? Computere, der ikke blev lukket rigtigt ned?
Der er store besparelser at hente ved at slukke for maskinerne over natten. Der er ingen grund til, at de kører, når de ikke bruges.
OBS! Hvis du har en printer med et automatisk renseprogram, der forlænger patronernes levetid, skal du ikke slukke den over natten.
3. Sluk lyset automatisk
Det kan være en god idé at installere bevægelsessensorer i alle dine lokaler på kontoret. Det er en nem måde at spare energi på – og en effektiv metode til aldrig at ”glemme” at slukke for lyset.
Ifølge nogle undersøgelser kan lyssystemer med sensor give en omgående strøm- og pengebesparelse.
4. Skift til elsparepærer
Det kan være en god idé at skifte dine nuværende elpærer til energibesparende LED-pærer.
Hvis du erstatter alle pærer med elsparepærer, kan du opnå besparelser i dit forbrug på op til en fjerdedel ifølge nogle undersøgelser.
5. Erstat stationære computere med bærbare computere
Der er flere undersøgelser, der viser, at de stationære computere – og især de ældre af slagsen – er store elslugere.
Derfor kan det være en god idé at skifte nogle af de gamle computere ud for nyere og mere energivenlige modeller.