Træfigurerne trommeslageren, fanebæreren og den menige garder er skabt i 1942 med inspiration fra et af Danmarks nationalsymboler Amalienborg Slotsplads. Samlingen af gardere fra Kay Bojesens hånd betegnes som designklassikere og symboler for dansk kvalitetsdesign.
Fanebæreren er en del af den store familie af træfigurer, som Bojesen har designet. Figuren er udformet i malet bøgetræ og har en højde på 22 cm. Den klassiske træfigur er udstyret med et tekstilflag i bomuld og leveres med et skilderhus i pap, der bærer monogram efter Majestætens tilladelse.