Hvad er lim?
Lim er defineret som noget der har evnen til at holde to overflader sammen. Det vil sige at harpiks, tyggegummi og muremørtel egentlig også kan betegnes som lim. Det samme gælder tape, kontaktlim og post-its. Honning og sirup er derimod ikke lim. De er bare klistrede, og kan ikke holde to overflader sammen – i længere tid i hvert fald.
Der er mange situationer, hvor du kan have brug for lim, og du kan få lim til stort set alle materialer. Hvad enten du er på udkig efter en superlim, en hobbylim, en spraylim eller papirlim. Finder du hos os et bredt udvalg af lim til mange forskellige formål.
Hvilken type lim du bruger, har betydning
Den kemiske kærlighed mellem overflader og lim er årsag til, at der findes så mange forskellige typer af lim. Papirlim har ikke en kemisk kærlighed til træ og omvendt. Hvorimod fx spraylim er har en stor kemisk kærlighed til tekstiler. Desuden er fordelen ved spraylim er, at sprayen nemt giver en effektiv spredning på fx stof, metal eller plast hurtigt. Hos os finder du spraylim i flere forskellige styrker og til flere forskellige materialer.
Måske du i stedet har et behov for superlim til det der virkelig skal sidde fast. Hos os finder du superlim der er godt og effektivt til de fleste overflader. Samtidig er det transparent og hurtigtørrende. Udforsk vores imponerende udbud af lim til alverdens aktiviteter og formål.
Alt kan fikses med lidt lim, ikke?
Har du også prøvet det der med at stå i en situation, hvor man har to dele, som man bare gerne vil have til at hænge sammen? Det har vi. Gudskelov er limen allerede opfundet – og endda i et utal af forskellige former og varianter. Hos os kan du finde et bredt sortiment af forskellig lim til dine projekter. De mange forskellige slags betyder, at det næsten kun er fantasien, der sætter grænser for, hvad lidt lim ikke kan klare. Det kan først og fremmest bruges i skolen, når der skal laves plancher eller plakater til kreative fremlæggelser. Du har nok også flere gange prøvet at skulle lave et kreativt projekt med dine børn, hvor ting skal limes sammen i stor stil. Sidst men ikke mindst kunne du jo også ende i en situation, hvor du forsøger at reparere noget i hjemmet, der på en eller anden måde endte på gulvet og gik lidt i stykker. Det giver sig selv, til hvert af disse projekter findes der en type lim, der nok vil fungere lidt bedre end en anden. Fx er trælim eller superlim godt til at lime ting i dit hjem sammen igen. Lige meget hvilken slags lim du har brug for, og hvad du skal bruge den til, er vi glade for at kunne gøre det let for dig at købe den hjem med et enkelt klik.
Lim er nærmest en nødvendighed
Et af de steder, hvor der nok bliver brugt lidt mere lim end andre steder er på skoler og i børnehaver. Her er der hver dag børn og unge, der bliver kastet ud i kreative opgaver. Heraf også mange der kræver en god omgang lim. Måske skal der i billedkunst laves kollager af udklip fra gamle magasiner og aviser. Det kunne også være, at man i geografi skulle lave en planche om bæredygtige løsninger til en fremlæggelse eller udstilling. I en anden situation kunne det være, man skulle lave et sjovt og spændende eksperiment eller forsøg i et af naturfagene. Måske skulle man i stedet forsøge sig med arkitektur og skabe en model af en bygning. En ting alle disse situationer har til fælles, er muligheden for og fordelen ved brug af lim. Her er det dog også vigtigt at tænke over hvilken lim, der egner sig bedst til situationen. Den hurtigttørrende kontakt- eller sekundlim er nok ikke den bedste løsning. Gå i stedet på opdagelse i vores udvalg af limstifter, universallim og skolelim på vores webshop.
Fat limpistolen og start produktionen
Kender du følelsen af at blive fyldt af en varm følelse, når man modtager en gave, der er hjemmelavet og fyldt med kærlighed? Det gør jeg, men jeg ved til gengæld også, hvor sjovt og hyggeligt det kan være at lave denne specielle gave helt fra bunden. Det er en form for kreativitet og udfoldelse, der er sjov og givende for både børn og voksne. Og mulighederne med en limstift eller limpistol er mange! Der er selvfølgelig altid muligheden for at lave fint og personligt pynt til jul, påske eller andre højtider i pap og karton. Det er nok det, de fleste tænker på, når de skal lave et kreativt projekt og har en limstift ved hånden. Dog er der et utal af andre sjove muligheder. Lav fx dine egne juletræer med papkegler, en limpistol, sølvpapir og en smule sort maling. Det er kun fantasien, der sætter grænser, så fat din limpistol, limstift og limspray og begynd den kreative produktion. Hvis du mangler materialer eller lim til dine projekter, kan du altid gå på opdagelse i vores brede udvalg online! Du finder blandt andet masser af sakse og knive, farvet papir og meget mere!