Fordelen ved kridttavler
Mange husker sikkert de klassiske kridttavler fra skoletiden, som var fast inventar i klasselokalet. Kridttavlen virker for mange ikke særlig tiltalende, og bliver tit set ned på, fordi den mangler de forskellige former for interaktivitet, som gør sig gældende ved nye elektroniske tavler. Der er dog heldigvis også mange, som ser muligheder i kridttavler i dag. Fordelen ved en kridttavle er, at den er meget nem at skrive på og samtidigt let at rengøre. Den er også robust, og går derfor ikke let i stykker.
Vi har et stort udvalg af smarte og praktiske kridttavler, som kan stå eller hænge i undervisningslokalet, butikken eller hjemmet i mange år frem. Det eneste du skal købe ved siden af tavlen, er kridt. Det betyder, at kridttavler også er meget billige i brug på længere sigt, da man ikke skal tilkøbe alverdens ekstra produkter for at få glæde af den.
Et smart valg til mange formål
Hvis du går en tur i byen, så ser du med sikkerhed en eller flere kridttavler i gadebilledet. Kridttavler er meget populære hos caféer, restauranter og pubber. De er utrolig alsidige, og giver dig mulighed for hurtigt at ændre dine menuer, budskaber eller priser, uden at skulle gøre brug af plakater. Tavlen kan også være med til at pifte looket på facaden op. En kridttavle med tekst i forskellige farver og med små tegninger på er noget, som kan skabe blikfang, og få folk til at stoppe op og læse hvad du har skrevet. En traditionel tavle med kridt og svamp er nemlig på samme måde som whiteboardtavler, en fantastisk og enkel måde at kommunikere et budskab videre til andre mennesker. Hvis du tror at en tavle med kridt kun er velegnet til skolebrug, så kan du godt tro om igen. Mange virksomheder vil nemlig også kunne nyde godt af at have en kridttavle i baghånden til et hurtigt møde, en tur i felten eller måske som et nostalgisk socialt element på kontoret.
Kridttavlen er som sagt ikke glemt og borte. Der findes stadigvæk mange mennesker, som foretrækker at undervise på en god gammeldags kridttavle. Selvom man på flere uddannelsesinstitutioner anvender interaktive tavler, så er der stadigvæk mange, som gør brug af kridttavler. Det er en meget praktisk form for læringsinstrument, da man hurtigt kan rengøre tavlen med en klud eller svamp.
Det er kun fantasien, som sætter grænser for, hvor man vil anvende en kridttavle og til hvad. Det er også blevet meget populært at have kridttavler i sit eget hjem. I et moderne hjem kan en kridttavle være med til at skabe en stemning af retro og nostalgi.
Hvis du allerede overvejer at investere i en kridttavle, og du samtidigt har børn, så er det en god ide at få en ekstra med til børneværelset. Det er en fremragende måde for barnet at slippe kreativiteten løs. Tavlen kan let rengøres, og der findes kridt i alverdens farver, som med garanti vil appellere til barnets kreative sans.
Flere forskellige varianter
Kridttavler kommer i mange forskellige varianter, og det er vigtigt, at man finder den, som passer til ens behov. Der er den klassiske sorte tavle, kvadrerede tavler, eller som magnetisk model, man let kan montere uden besvær. Der er også mulighed for at erhverve sig en kridttavle, som er udført som en kalender, som kunne være et smart tiltag på kontoret, hvor man let kan skrive og redigere nye arrangementer ind.
Til de yngre børn får du tavler i forskellige former. Det kan være alt fra tavler, som er formet som katte, bamser eller sommerfugle. Det er rigtig godt alternativ til den klassiske tavle, da børnene får en kridtavle med en sjov udformning, som gør det ekstra sjovt at være kreativ. Man kan hurtigt konkludere, at kridttravler er et rigtig godt produkt uanset om det er med henblik på læring, kreativ udfoldelse eller blikfang.